tirsdag den 15. marts 2016

Skitour medio marts

I år var vores skitour-gruppe reduceret til 2 kammerater der drog afsted til sneen og fjeldene i nord. Vi kørte i bil til Geilo og kærte derfra med tog ind til Hallingskeid som ligger nogle km NV for Hardangerjøkullen.
Som sædvanligt ændrede turen sig undervejs, så den planlagte rute faktisk blev en hel del anderledes end forventet. Det var nok mest fordi vi igen gik ud i noget vejr som ikke ligefrem indbød til det. Vejret var ikke direkte dårligt. Det blæste noget, var overskyet med noget snefald. Det gjorde det vanskeligt at orientere og se nuancerne i sneen i forhold til at vurdere om terrænet fx faldte og hvor meget. Da vi nærmede os Rembedalseter, vores mål, mødte vi en del terrænfælder i form af store skavler, bækkedale som ikke kunne krydses, pga. dybden, samt drops på 5-10 m som vi af gode grunde ikke kunne læse på kortet. Ækvidestancen, forskellen på højdekurverne, på vores kort er 20 m. Det betyder at drops på 10 m ikke umiddelbart kan læses på kortet. det blev derfor til en del ekstra km for at komme uden om udfordringerne. Til sidst stod vi over for en bakke der på kortet så ud til at vær ca. 25 grader stejl, nedover. Igen kunne vi konstatere at bakkens udformning gjorde det umuligt for os at komme ned af den, da der igen var mange drops som ikke kunne ses på kortet. Derfor besluttede vi at vende snuden tilbage mod Hallingskeid. Klokken var ca. 17.30, vi havde ca. 1 times dagslys og ca. 23 km foran os. Vi gik og blev trætte. Da det blev mørkt på Hardangervidda, fortsatte vi en times tid inden vi fandt en passende skavl som vi gravede os ind i. Vi gravede en fin snehule og fik os varmet noget vand til drikke og mad. Efter få minutter i posen sov jeg tungt på et entermistisk underlag af skalbeklædning, rygsæk og sølvtæpper.

Højspændingsmaster er gode fanglinjer når vi orienterer i fjledet. Selvom de ikke ligefrem pynter i landskabet, kan de gøre en lidt varm inden i fordi man med rimlig nøjagtighed ved hvor man er.



De efterfølgende dage dage bød på super godt ski-vejr. Høj sol nogle frostgrader. Vi gik blandt andet op på Osaskavlen og kunne derfra se langt ud over Hardangervidda og ned i Osafjorden.








lørdag den 20. februar 2016

Forstadsliv med OSB trævæg - DIY

Work in progress

OSB plader uden formaldehyd kom op på væggen. New nordic boligindretning nu også i forstaden. Pladerne måtte jeg hente i Hillerød til189 kr. pr. stk. Byggemarkedet havde pladesav, så pladerne blev skåret på mål og i vinkel. Udfordringen kan dog ofte vise sig at opstå vis man forventer at det hus man bor i er i vinkel, for selv nye huse er ofte ikke i vinkel. Jeg havde heldigvis kalkuleret med 10 mm tolerence i  siderene samt i top/ bund, så pladerne kunne monteres lige som vi havde forventet og håbet på.

OSB og MGP rocks!

onsdag den 17. februar 2016

Alle veje cykler til Strø bjerge

Bregnerødrunden 
Bregnerødrunden 
Bregnerødrunden 
Oldvej
Lystrupvej
Udsigt til Hillerød
Strøvej

lørdag den 6. februar 2016

Hidden roads




Not so hidden: Søvej i Gribskov

lørdag den 30. januar 2016

Det skete...





Årets første indlæg. Billeder fra dagens træningstur. En relativ kort en af slagsen, men super fedt bare at komme ud. Har samlet en vinterlåge. En ældre Principia med tørresnor-Ultegra.
Det er en superfed følelse at komme ud og især når jeg så er hjemme igen, så føles det som om jeg har udrettet et eller andet. Det tungeste ved at træne på denne her årstid, det synes faktisk er at komme ud af døren.
Vejene, landskaberne og vejret virker på en ewller anden måde meget nært, udfordrende og indtrængende, men også inviterende.

tirsdag den 16. september 2014

Plan-B





Husker tydeligt denne gamle svinger fra Plan-B's Questionable Video. Den gang skateboards skulle have SMÅ hjul og man som skater gik med meget store og stumpede bukser.

Sean Sheffey skatede i The Questionable Video til La Schmoove. Jeg var egentligt ikke specielt hiphop-agtig, men har alligevel altid haft interessen ved særlige anledninger. For eksempel dette nummer. Gamle minder om en svunden tid. For mig var de tidlige 90'ere = skateboarding, også selvom man som skater i SVBG var utrolig subkultur, anderledes og blev set som halvkriminel. Det var op ad bakke, men det havde også sin charme.
The Questionable Video var utopia, en uopnåelig drøm om færdigheder, frihed og sammenhold. Samtidigt var videoen en milepæl i den forstand at den løftede tricksne til et vanvittigt teknisk niveau - måske starten på en ny era for skatere?

I dag kigger jeg somme tider på skaterne i Fælledparken eller andre steder og smiler. Jeg føler at vi var pioneere og at jeg har bidraget på min egen måde til at skateboarding har udviklet sig og vundet udbredelse. Dog en lidt ambivalent følelse, at det jeg dengang dyrkede og det som var med til at give mig identitet nu sælges over alt og for længst er blevet toneangivende i mainstreamkulturen.

Jeg smiler og tænker på dengang, skateboarding var råt, upoleret, uspoleret, skævt og sketchy.

The Questionable Video

søndag den 12. januar 2014

Nytårsfortsæt 2014 - No Problem


 
Duke Jordan, No Problem

Jeg har aldrig dyrket nytårsfortsæt som noget der havde mere betydning end et emne at small-talke om. Måske fordi jeg generelt har mange ambitioner, drømme, forestillinger og mål... - fortsæt - uanset om det er nytår eller ej. Tror nu nok at mine, skal vi sige forestillinger, i høj grad relaterer sig til de aktiviteter jeg i forvejen beskæftiger mig med. På den måde bliver mine forestillinger ad-ons til en, som jeg ser det, naturlig progression i min dagligdag. Dertil kan jeg i bagklogskabens klare lys se en forholdsvis klar tendens: at jeg fremstiller mål, som jeg ikke indløser. For eksempel som det jeg beskrev i forrige indlæg - jeg ville køre mange cykelløb, men kørte kun ét i 2013! For mit vedkommende er mål, forestillinger og fortsæt derfor nok i højere grad med til at anspore en retning og en aktivitet, end en konnkret handling. Jeg kunne sellvfølgeligt godt have taget en beslutning om at køre flere løb, men det gjorde jeg ikke. Jeg havde tilgengæld mange gode timer i sadlen og masser af kvalitetstræning og masser af gode timer med gode kammerater. Ikke mindst har jeg det bare godt med at være i god form og med sikkerheden i at vide at jeg er langt bedre end langt de fleste der kører på cykel. Det er en oplevelse, som jeg på cykel kan få bekræftet ved at kører fra alle de andre, selvom det bare er en tur ned af Strandvejen. Et markant særegne ved konkurrencemennesker - behov for bekræftigelse.
Derimod er det lidt anderledes i andre sammenhænge. For eksempel i arbejdslivet. For det første mener jeg at det langt hen ad vejen er mest effektivt at være effektiv i samarbejde med andre, for at nå et fælles mål. Nå ja, det siger vel sig selv, ikke desto mindre er sådan nogle banaliteter ofte som skoven man ikke ser - for bare træer.
Back on topic. I år vil jeg som en del af min faglige progression opstille to målbare mål:

  1. Blive bedre til risk management. Dette ved at gennemføre et e-learningskursus i ERM - enterprise risk management.
  2. Blive bedre til den hårde del af organisationen. Dette ved at gennemføre et komptencegivende kursus i økonomi for ledere, erhvervsøkonomi eller lignende.
Lad os se hvordan hvad jeg så har præsteret ved udgangen af 2014. Om det bliver en ansporing eller om jeg indfrier mine målbare forventninger.

Cycle-wise, så vil jeg igen i år kører cykelløb. Vel vidende at jeg i år har arbejde og familie at inddrage i regnestykket. To faktorer som jeg ved er delvist ubekendte. Begge dele betyder meget, tager tid, er noget jeg prioritere og som i høj grad motiverer mig. Realistisk set er mine forventninger på cykleområde, igen af kvalitativ karakter. I bund og grund vil jeg gerne ud og give gas sammen med kammerater - med og uden løbsnummer.
Summa summarum, så lægger synes jeg der er interessent at reflektere over hvad henholdsvis kvealitative og kvantitative mål ansporer og hvordan de to tilgange kan motivere eller demotivere.

onsdag den 6. november 2013

Trampled by Turtles



Det blev til et enkelt cykelløb i år. Det er noget mindre end jeg havde forventet, da sæsonen startede i foråret. Jeg har kørt med FBL, Frederiksberg Bane- og Landevejsklub, i denne sæson og flere af mine klubkammerater har ivrigt forsøgt at pushe mig til at indløse licens hos Dansk Cykle Union. Det har jeg ikke gjort, dels fordi det koster en betragtelig sum. Dels fordi jeg tvivler på, at jeg kan motivere mig selv til at køre så mange konkurrencer, som jeg ville føle mig forpligtet til. Dels fordi jeg har startet nyt job to omgange det seneste ½ år og tilmed fået en kæk lille datter. Alt sammen noget som tager energi, fokus og fordi jeg prioriterer det sådan.
Til gengæld havde jeg faktisk kørt en fornuftig form op, i løbet af foråret og sommeren. Jeg havde som sagt kørt en del med klubben, FBL, og med den dansk-tjekkiske tempokonge Ota, fra FBL. Alt i alt har jeg haft rigtig mange gode timer på cyklen og masser af kilometer i stængerne, hovedsageligt lagt på de norsjællandske landeveje. Jeg har kørt en god blanding af hyggeture, målrettet træning, tempo, interval, fartleg etc.
Som sagt blev det kun til et enkelt motionsløb i år, nemlig Bastrup Sø Rundt. Jeg stillede op på 86 km distancen og vandt i tiden 1:58:xx. Jeg synes det er hurtigt og er egentligt overrasket over det høje tempo i et helt igennem fint, dog meget motionprægede cykelløb. Jeg kørte relativt fornuftigt. Forsøgte at stikke af et par gange, men kunne først slå hul og holde det på de sidste 2 km, hvor jeg kørte som galdte det Klampenborgspurten mod Ota. Jeg vandt med et hul på 20 sekunder til de nærmeste forfølger, som også havde glatte ben.
Nu er jeg vendt tilbage til svedmaskinerne i Fitnessdk og planlægger over vinteren, at køre spinning og supplere med styrketræning og en tur i skoven en gang imellem.
TRAMPED BY TURTLES - Jeg fortsætter.

fredag den 5. juli 2013

Grupettoen i Telemark

Billeder fra Telemark. 
Vi var fire ryttere og en directeur sportif, der sammen drog afsted og havde en fantastisk tur til Norges Telemark. Med afgang fredag ved middagstid og hjemkomst mandag blev det desværre kun til to dage på cyklerne, som måske ikke er ret meget, når man tager den relativt lange transport i betragtning - 11 timer hver vej! Vi boede på Jon's bedsteforældres hytte, syd for Gaustatoppen. Det blev til i alt til 330 km og 5300 hm på lågerne.
Personligt var turen op over selve fjeldplateauet, ved Gausta, en hård nyser, og jeg kan ikke huske tidligere at have lidt og spist smerte i den grad på en cykel. På en eller anden måde kunne man tro at de 14 km og godt 1000 hm var ren tortur, det gjorde ondt på helt nye måder, men det var faktisk en skøn oplevelse. Måske mest da jeg havde nået toppen og Mick (directeur sportif red.) ventede med en kop kaffe og en frisk cykeltrøje.
I Grupettoen kører vi på meget forskellige niveauer, hvilket vi også kunne mærke under vejs, fordi både distancerne var lange og fordi vi kørte en del højdemeter, hvilket til tider var en udfordring for nogle. Men i Grupettoen deler vi vores passion for cykler, cykelkultur, kaffe, øl, vin og god mad. Det er vores fællesnævner og derfor er det altid en stor fornøjelse at deltage i de arrangementer vi stabler på benene.
Visuelle indtryk: