Solen skinner som den gør når man fortæller om det. Solenskinnet har en en vigtig birolle i denne fortælling, den er med til at sætte stemningen og stemningen jo vigtig - MEGA!!
Søndag på den gamle kaj i eftermiddagens bemærkelsesværdige lave og klare sol. Kajen var et geografisk midtpunktet - tilsyneladende længere fra Østerbro, end fra Amager.
Well, jeg bevæger mig hen over de nøje tilrettelagte sten, der afgrænser, omgrænser vandet. Jeg bevæger mig forsigtigt i grænselandet, på vagt fordi jeg ikke vil glide og falde og slå mig. Jeg kender den slags sten og ved at selvom de ligger der, ordnet i deres eget system, så kan de være glatte. Jeg risikerer at falde i vandet - det kolde sorte og omsluttende vand. Jeg har allerede besluttet mig jeg vil i! Står i vand til knæene og mærker at det sorte og ikke specielt varme vand for så vidt tager imod mig. Det suger i maven, jeg tager et skridt længere ud, mine tæer griber efter fæste på klippen - som er dækket af vand. Stille vand. Nuancerne bliver mere klare som jeg bevæger mig i grænselandet mellem sø og grundfjeld. Flere skridt bliver til flere og hurtigt tager jeg på udflugt og mister fodfæstet. Jeg bader i vildmarken, glemmer alt om svømmeteknik, mærker bare vandet omslutter mig og tager mig med. Jeg kan trække vejret, trække luften ind og fylde mine organer med 8 liter fantastisk, skøn, frisk, fin og fri luft.
Stærk strøm, kontakt og genkendt. Blottet for spekulationer og det er befriende, at flyde med, når det suser i maven. Navigerer og prøver at styre, selvom jeg godt ved at styringen ikke styrer, blot en tilkendegivelse som måske bidrager til en eller anden balance.
Således sejlede vi ud i vildmarken - i Skåne :-) Oplevelsen er sand og lyset brød igennem - især når jeg i et stille øjeblik sad på klippen og tænkte på sol, sten og stemning. En anden ramme, men en sand oplevelse i vildmarken.
Aftenstund med pibetobak og stemning!
onsdag den 2. november 2011
søndag den 3. april 2011
Spice up your life: Frisk pust fra fjeldene i nord
Endnu en tur må konstituere en tradition for at drage til fjelds. Viggoson, Mads og Jacob. Vi brugte en uge i Rondane og kom vidt omkring i fjeldmassivet. Høje toppe, dybe dale, høj sol og snestorm. En helt igennem super oplevelse og jeg glæder mig allerede til næste gang vi smutter nordpå.
På Bjørnholia mødte vi Knut, Arild og Jan Olav, tre norske gutter i alderen 45-50, vil jeg gætte. Det var et meget inspirrende møde. De havde en virkelig god indstilling til friluftslivet og fjeldet, som de på hver deres vis havde tilegnet sig gennem et mangeårigt og rigt friluftsliv. Fx havde Knut gået både Norge og Svalbard på langs på ski, Jan Olav Havde været turleder for DNT igennem 20 år og Arild havde tydeligtvis exceptionelle evner på fjeldsiden, når han satte sine ski i telemarksvingninger. En oprigtig nysgerrighed kendetegnede mødet og snakken den aften på Bjørnholia. Vi drak whisky og hengav os i nærværende samtale om netop nærvær i fjeldet og bruddet med hverdagens rutiner. Desværre ingen fotos af de tre gæve nordmænd.
lørdag den 19. februar 2011
søndag den 2. januar 2011
fredag den 26. november 2010
torsdag den 11. november 2010
mandag den 20. september 2010
Visit hos mr. Mortensen i London (tre gamle Thurø-drenge)
Biblioteket i Leyton. Martin bor i Leyton og jeg ville gerne have haft lidt bedre tid til at besøge biblioteket. Faktisk havde jeg en ide om at jeg ville besøge flere biblioteker, for at opleve hvordan litteratur og viden formidles i London. Flere hævder jo at netop denne institution er en hjørnesten i demokratiet; fri adgang til viden!

Hamsted, et dejligt fristed med enormt mange porscher, men også et kæmpe naturområde og selvfølgelig også en del hyggelige kaffebarer og pubs. Hjemmedrengene og undertegnede nød udsigten, de svungne kurver, fish'n'chips med mere.

Fussball, Leyton Orient! Vi talte ikke grimt til de ansatte og uøvede heller ikke fysisk vold! :-)

Brierly Road, as we know it. Det var virkeligt hyggeligt igen at være forenet, vi tre gamle gamle venner! :-) Vi fik sludret en masse om alt imellem damer, jobs og Guinness!

Yours truly i tuben et sted langt under London!!


Camden by night, Elephants Head: Super bar hvor der blev spilet lige fra Alternative Ulster til Britney spears. Der var masser af Guiness i hanernene og søde piger i baren! :-) En fantastisk aften som først sluttede da Niels og jeg kun lige akkurat nåede vores fly i Stansted med 8 sekunder margin!
søndag den 29. august 2010
forandringen kommer
I lang tid har jeg gået og været træt af at jeg ikke kan skifte mit google-brugernavn, hvilket har fået mig til at tænke på alternative måder at få mine google aps til at spille sammen (ja, mit google-brugernavn er tilknyttet min gamle hotmail, sidenhen er jeg skiftet til gmail).
Det er tilsyneladende ikke muligt, hvorfor jeg den seneste tid har gået og spekuleret på at starte en ny blog... - det er måske ikke den værste ide jeg har fået (måske heller ikke den mest geniale...). Ikke desto mindre er tiden nok udemærket, da jeg netop har afsluttet min GAMLE uddannelse og på onsdag starter på ny. Det vil blive en ny æra for mig. En æra som jeg allerede nu oplever, bringer mig nye perspektiver og orienteringer og jeg glæder mig til at erfare konteksten! Oplagt at markere det med et nyt forum for mine tanker og oplevelser i forandringens tegn.
More 2 come... - soon :-)
Viggo
Det er tilsyneladende ikke muligt, hvorfor jeg den seneste tid har gået og spekuleret på at starte en ny blog... - det er måske ikke den værste ide jeg har fået (måske heller ikke den mest geniale...). Ikke desto mindre er tiden nok udemærket, da jeg netop har afsluttet min GAMLE uddannelse og på onsdag starter på ny. Det vil blive en ny æra for mig. En æra som jeg allerede nu oplever, bringer mig nye perspektiver og orienteringer og jeg glæder mig til at erfare konteksten! Oplagt at markere det med et nyt forum for mine tanker og oplevelser i forandringens tegn.
More 2 come... - soon :-)
Viggo
lørdag den 28. august 2010
natteliv, i en ny æra
er temmeligt forgabt i flying lotus for tiden og det er stort set de eneste lydsignaler der strømmer ud over mine hvide gulve og ind i mine krøllede øregange.
i torsdags afsluttede jeg mit lærerstudie med et forsvar af mit BA projekt og vanen tro så blev jeg endnu en gang klandret for ikke at orientere mig nok mod professions delen, hvilket vil sige hvordan jeg vil eksekvere "modernitet og friluftsliv" i praksis og hvad det kunne betyde for eleven! well, det er old news, men i virkeligheden tænker jeg, at jeg måske burde have fattet hvad det studie handlede om, jeg har trods alt brugt temmeligt nogle år der. personligt mener jeg at alt under topkarakter er lost cause, hvorfor jeg er lidt skuffet. især set i lyset af at jeg i hele min seminarietid faktisk kun har præsteret en enkel af disse. nogle siger at 2. pladsen er den første taber og i denne henseende føler jeg mig lidt taber-agtig, ikke desto mindre er eksamensbeviset i hus og på onsdag starter jeg på en kandidatgrad i læring og forandringsprosser.
forandringer er i hvert fald på vej for times are a-changing og jeg drikker bare kaff på den aller mest lokale kaffebar, rundt om hjørnet oppe på gaden. hvilket de sidste par dage har bidraget med sjove samtaler med fremmede kaffeentusiaster om.... - kaffe!
ikke nogle sportslige mål for tiden, eftersom jeg alligevel hele tiden ramler ind i diverse skader (damn jeg er ved at blive slidt og gammel!), men jeg drømmer om at sparke gang i cyklerne snarligt og forhåbentligt bliver der tid til at køre nogle løb i sverige til næste sæson.
søndag den 22. august 2010
china syndrome
papirnusseri:
som en ægte feinschmecker intellektuel, finder jeg stor oplysning ved at orientere mig i forskellige udenlandske medier og magasiner. ja, faktisk noget så gammeldags som nyhedsmagasiner i kulørt papir, som fx newsweek. det nemmeste og nyeste og mest tidssvarende er måske at ty til internetmedierne, hvilket jeg ofte gør, men når jeg rejser med tog, fly, bus, eller drikker kaffe på den lokale kaffebar, så synes jeg det er rart at have et blad ved hånden. måske fordi jeg endnu ikke er helt dus med smartphones og min laptop er en kende for oldskool til at udfolde dagens aktualiteter på farten, ikke desto mindre er aura og stemning omkring papiret vs. det elektroniske to forskellige oplevelser. oplevelsen er genstand for betydningsdannelsen og ikke mindst for hvordan dagen tolkes over en dampende kop kaffe.
med reference til "the china dream":
som kommende alt-muligmand og nysgerrig og energisk generalist, med sans for en dybere mening, går jeg rundt med emfatiske fordomme over for kinas betydning og dominans på det finansielle marked. jeg har faktisk ikke en klar forståelse af hvor meget, eller hvor lidt, eller hvordan og hvorledes, men nogle diffuse tanker født af sporadisk snak sætter min personlige kina-agenda. ikke desto mindre forholder det sig sådan at jeg efterhånden oplever at stå i et skræk fællesskab, at vi er solidariske om den angst vi har for den fremmede nationalstat der netop handler på præmisserne som vi selv har været med til at udstikke ved en ekspanderende og global økonomi. angsten for at vi bliver opslugt af en fremmed magt, med uoverskuelige konsekvenser for vores måde at drive samfund på, et kulturclash de fleste af os ikke har lyst til at blive konfronteret med. forståeligt nok, for efter hvad jeg har hørt fra bekendte med forretninger i kina, så er den kinesiske forretningskultur godt nok præget af vækst, men at den i særlig grad er gennemsyret af korruption, kynisme og mafialignende tilstande.
nogle hævder at kina på sigt kommer til at stå over for et stigende lønpres, eftersom bmw og audi også i kina er kendt som lækre biler, men altså er bekostelige, også i kina. de der er med til at skabe væksten, de som udvikler den industrielle sektor har altså nogle forventninger til en vis levestandard, ækvivalent med den vi har i europa og usa. - har jeg hørt!! ;-)
det er et faktum at meget produktion er flyttet til østen og kina og vi i mange henseender læner os op af kinesernes effektive og billige produktion, men i et mere globalt perspektiv, hævdes det at kina altså ikke er i en position hvor de kan overtag verdensherredømmet. en række faktorer spiller ind, som global kulturel indflydelse, militær udbreddelse, videnskablig udvikling og sidst men ikke mindst økonomi og handel (herindunder også den såkaldte "bløde magt", "soft-power", som ydes ved nødhjælp, sociale og opbyggende projekter i udviklingslande). her står europa og særligt usa stadigt på det højeste trin på podiet. netop intervenering i forretningsmæssige anliggender i afrika er skelsættende. flere lande har opbygget et tæt samarbejde med kina om fx olieudvinding, men kina importerer hvad der svarer til 17 % af den afrikanske olie, samenlignet med 29 % for usa og 35 % for europa. tydeligt at kineserne endnu ikke er dominerende på det afrikanske kontinent. det frygtsomme spørgsmål er så om kina ikke snart bliver dominerende i netop de regioner vi ikke umiddelbart beskæftiger os med ( afrika, sydamerika og asien...)? jo, regionalt i asien er kina bestemt dominerende, men så længe forretningsmetoderne er kendetegnet ved korruption og dårlig kvalitet, vil vesten stadig stå som det bedre alternativ.
det jeg så tænker er, at kineserne netop er meget aggressive i deres forretningsudvikling og globale intervenering, så er det blot et spørgsmål om tid før de i kina forstår at langsigtede løsninger, med respekt for menneskene som er involveret, kan være vejen frem til reelt at kunne markere sig i forhold til den europæiske og amerikanske økonomi? kina er i vækst og landets vækst hjælper måske endda tyskernes produktion af biler videre og dermed den tyske økonomi, men ligger der dybt i den kinesiske kultur og mentalitet et forhold som vil blive deres største udfordring? netop et udestående med forpligtigelsen og respekten for det andet menneske, kultur og miljø? at disse elementer bliver mødt med en (måske for stærk) fokusering på effekt og produktion, som ikke imødekommer den iboende integritet hvert subjekt holder?
well, ikke fordi vestens imperialisme er let at legitimere, men jeg tror at vores samfundsstruktur i mange henseender kan virke som katalysator for globale fælleskaber, forstået som forpligtende videnssamfund og netop økonomiske fællesskaber, hvorved det måske er en liberal ideologi der kan frisætte individ og tanke.
when it all comes down to this... - hin enkeltes forhold til sig selv, men altså også hin enkeltes respektfulde forhold til naboen. her tænker jeg at begrebet bæredygtighed. måske bliver aktualiseret i den nære fremtid. lur mig om ikke vi kommer til at høre meget mere til det, at begrebet inkluderende mellemmenneskelige relationer, produktionsforhold, ressourceudvikling (både i naturen, men også human ressource) og ja, sikkert mange flere... men kan det overhovedet tænkes ind i og praktiseres i kinesisk mentalitet?
rolig
mandag den 16. august 2010
mandag den 2. august 2010
vejen til staalvand
kunne det virkeligt passe, at det ikke var et tilfælde? somme tider oplever jeg bare ting lige oven i hinanden. oplevelser der vækker genklang, klang. folks hovedbeklædning var simpelthen for underlig den eftermiddag. jeg stod på østerbrogade, på en kantsten, da en mærkelig pige kom cyklende forbi mig. hun mærkeligt mærket af omstændighederne og det kom fx. til udtryk ved hendes hovedbeklædning, som bestod i en hvid plastikpose hun havde trukket over sit hoved. der var hul til hendes ansigt, som undvigende søgte tilflugt i asfaltens våde spejling. selvsagt kunne dette hjemmegjorte stykke hovedtøj ses som et forsøg ud i at undgå regnen. det regnede på østerbro! hendes store hovedtelefoner holdt ligsom det hele lidt på plads og jeg var overbevidst om at hovedtelefonerne ikke bare spillede en opmuntrende melodi for pigen, de holdte mere end plastikposen plads på hendes hoved, de måtte simpelthen holde hende navlet i en eller anden form for parellel virkelighed, som hun undvigende cyklede forbi mig på østerbrogade...
kort efter denne besynderlige oplevelse stod jeg og drejede mit hoved i regnen og lod mig opløfte af min viden om at regnen var sommerregn! jeg drejede mig og kiggede kort til nettobutikken bag mig, hvorpå jeg fik øje på endnu et besynderligt syn. endnu en undvigende pige... - en meget køn pige, som forekom mig glad, måske lidt for glad, som om hun raskt havde marcheret ud af tim burtions wonderland. hendes ansigt var værd at betragte et milisekund og det gjorde jeg, men rundt om hendes hoved var der viklet et slags gulvtæppe... og det undrede mig, for hvis hun prøvede at undgå sommerregnen kunne hun da nøjes med at tage en plastpose over hovedet. dette orange gulvtæppe fyldte simpelthen det meste af hendes overkrop og jeg syntes ærligt talt det var dagens overdrivelse, måske derfor var hun så glad og smilende. ikke desto mindre undrede dette mig i sådan en grad at jeg ikke kunne konkludere noget som helst fra disse på hinanden følgende oplevelser, bare tænke at nogle observationer rammer ganske tæt ved hverandre.
men jeg trådte beslutsomt ind på staalvand og tænkte på sort kaffe. fordomsfuldt havde jeg allerede besluttet at der nok ikke var noget særligt på spil, for så havde jeg læst om det på nettet, men lod døren stå åben. døren stod allerede åben og en lædersofa bød mig indenfor. nysgerrigt satte jeg mine ben i et nyt univers og for enden af den lange café stod en undseelig lyshåret pige med sin heksemine. en lille pige styrede stedet med gratis refil på kaffen... - den stod tilgængeligt på kanden... - i brønshøj. kortfattet formulerede hun sig til de få gæster i den faktisk helt rare og mærkelige café. jeg lappede det hele i mig og fik øje på hendes bagdel, som hun delte med sine strømpebukser og alle som turde. så gik det op for mig, at jeg jo selvfølgeligt kendte hende fra filmen, hun var med i en film, hvilket undrede mig endnu mere og jeg kunne overhovedet ikke sætte hende fast i hverken tid eller sted. hun havde vistnok haft en birolle med tom waits, helt sikkert beat. hun var en kuet skønhed, barn af beat og beat genrerede hendes eksistens. hendes hæse stemme og pikante tatovering emfatiserede hendes skæve, grå og attraktive karakter.
efter kort ørekløven og lidt smilt nysgerrighed bød hun mig sort kaffe og nyt visit. staalvand fra filmens univers i udkantsdanmark. kaffen kostede mig 21,5 kroner, drikkepenge havde kostet hende endnu et smil. hun skulle have haft de mønter, men jeg kendte hverken hende, eller kaffen, hvorefter jeg kastede et flygtigt blik på skopudsermaskinen ved døren. maskinen havde ingen ledning, men staalvand havde nok strøm til en mokka den ugen efter. den tid!
kaffen var udemærket og jeg fandt en hemmelig sti tilbage til virkeligheden og regnskabet.
kort efter denne besynderlige oplevelse stod jeg og drejede mit hoved i regnen og lod mig opløfte af min viden om at regnen var sommerregn! jeg drejede mig og kiggede kort til nettobutikken bag mig, hvorpå jeg fik øje på endnu et besynderligt syn. endnu en undvigende pige... - en meget køn pige, som forekom mig glad, måske lidt for glad, som om hun raskt havde marcheret ud af tim burtions wonderland. hendes ansigt var værd at betragte et milisekund og det gjorde jeg, men rundt om hendes hoved var der viklet et slags gulvtæppe... og det undrede mig, for hvis hun prøvede at undgå sommerregnen kunne hun da nøjes med at tage en plastpose over hovedet. dette orange gulvtæppe fyldte simpelthen det meste af hendes overkrop og jeg syntes ærligt talt det var dagens overdrivelse, måske derfor var hun så glad og smilende. ikke desto mindre undrede dette mig i sådan en grad at jeg ikke kunne konkludere noget som helst fra disse på hinanden følgende oplevelser, bare tænke at nogle observationer rammer ganske tæt ved hverandre.
men jeg trådte beslutsomt ind på staalvand og tænkte på sort kaffe. fordomsfuldt havde jeg allerede besluttet at der nok ikke var noget særligt på spil, for så havde jeg læst om det på nettet, men lod døren stå åben. døren stod allerede åben og en lædersofa bød mig indenfor. nysgerrigt satte jeg mine ben i et nyt univers og for enden af den lange café stod en undseelig lyshåret pige med sin heksemine. en lille pige styrede stedet med gratis refil på kaffen... - den stod tilgængeligt på kanden... - i brønshøj. kortfattet formulerede hun sig til de få gæster i den faktisk helt rare og mærkelige café. jeg lappede det hele i mig og fik øje på hendes bagdel, som hun delte med sine strømpebukser og alle som turde. så gik det op for mig, at jeg jo selvfølgeligt kendte hende fra filmen, hun var med i en film, hvilket undrede mig endnu mere og jeg kunne overhovedet ikke sætte hende fast i hverken tid eller sted. hun havde vistnok haft en birolle med tom waits, helt sikkert beat. hun var en kuet skønhed, barn af beat og beat genrerede hendes eksistens. hendes hæse stemme og pikante tatovering emfatiserede hendes skæve, grå og attraktive karakter.
efter kort ørekløven og lidt smilt nysgerrighed bød hun mig sort kaffe og nyt visit. staalvand fra filmens univers i udkantsdanmark. kaffen kostede mig 21,5 kroner, drikkepenge havde kostet hende endnu et smil. hun skulle have haft de mønter, men jeg kendte hverken hende, eller kaffen, hvorefter jeg kastede et flygtigt blik på skopudsermaskinen ved døren. maskinen havde ingen ledning, men staalvand havde nok strøm til en mokka den ugen efter. den tid!
kaffen var udemærket og jeg fandt en hemmelig sti tilbage til virkeligheden og regnskabet.
Abonner på:
Indlæg (Atom)


























